Yoganic kom til verden i 2016 da yogalærer, Caroline Coco Møller Lassen, indså behovet for en mere individuel støtte i de bløde yogaformer.

Inspireret af sin baggrund indenfor terapeutisk yoga og passion for økologi og bæredygtighed, udviklede hun denne æstetiske serie af bløde og bæredygtige yogaprodukter.

Produkterne er særlig velegnet til de langsomme og bløde yogaformer som Yin yoga, restorativ yoga, meditation og afspænding. 

Siden Carolines yogarejse begyndte mange år tilbage, har hun undervist utallige yogahold og eneundervisning som indehaver af yogahuset i Espergærde og som yogalærer på Marienlyst Strandspa i Helsingør.

I hendes undervisning har der fra starten været lagt vægt på den langsomme del af yogaens praksis, som hun oplevede som særlig effektiv og lettere tilgængelig for mennesker med udfordringer både fysisk eller mentalt.

 Særlig bemærkede hun hvordan brugen af puder og tæpper i en yogastilling i sig selv har en terapeutisk effekt og kan give en hel ekstra dimension til stillingen.

Produkterne

 Serien består af økologiske yogapøller, meditationspuder, bløde måtter og tæpper i dansk design og bæredygtige materialer. Stilen er nordisk, naturnær og minimalistisk.

Farverne reflekterer naturen omkring os og der er valgt oprindelige tekstiler som er særlig bæredygtige, genanvendte eller økologisk dyrket som bla. hør, merino, cashmere, kapokuld og genbrugstekstiler.

Den første kollektion er i økologisk hør, der er et oprindelig nordisk tekstil som er bæredygtigt i både dyrkning og fremstilling. Da de naturlige plantefibre kræver lidt vand og ingen gødning.

Yogamåtter, puder og pøller i serien giver velgørende støtte i de bløde yogastillinger og mulighed for en dybere afspænding af kroppen. De kan sammensættes eller bruges enkeltvis i din yogapraksis.

Serien er udviklet til alle former for blød yoga som eksempelvis Yin yoga, meditativ og restorativ yogapraksis.

De bløde yogamåtter giver optimal støtte til dyb afspænding, da den ovale form understøtter hele kroppen. Gulvpuderne, måtter og de bløde tæpper indbyder til en langsom livsstil og kan også bruges til at skabe et rum til ro og afslapning i hjemmet.